Yahya Kasswani har længe kæmpet med sin seksualitet og muslimske baggrund, hvor ære og religion har stået i vejen for accept. Nu finder han ro i sin egen balance mellem dansk og arabisk kultur.
Af Sharith Nagendran
I en rød murstenslejlighed, som med sin størrelse kan huse lige akkurat én mand og med sin afstand fra midtbyen har en stilhed, som kun afbrydes af naboen, der klipper hæk, bor 20-årige Yahya Kasswani. En ung mand, der med sine mønstrede tatoveringer, udsmykkede ører, runde solbriller og en e-cigaret i hånden, ser ud til at nyde aftensolens sidste stråler på solsengen, som er placeret midt i haven, omringet af højt græs og under klar himmel. Han er opvokset med sin familie i Aarhus, men bor alligevel for sig selv i den samme by, hvor et besøg til familien kan klares ved hjælp af bybussen.
“Jeg flyttede hjemmefra, fordi jeg havde behov for at være på mine egne præmisser.”
Yahyas familie er fra Syrien. Selvom søskendeflokken på syv er danskere, som er født her i landet, afslører hans mørke hår, brune kulør og nøddebrune øjne en mellemøstlig herkomst med stærk grobund i religion, ære og omdømme. Forældrene kom til landet i slutningen af 70’erne for at arbejde, og for at skabe en ny tilstedeværelse under nye rammer, der kunne forbedre deres og børnenes vilkår. Religionen havde de dog med sig, og æren var vigtig at passe på. Derfor blev børnene naturligvis opdraget efter disse værdier. Arabiske værdier, som bundede i religiøse praksisser og kultur, der afspejlede familien som muslimer. Eller i hvert fald størstedelen af familien. For Yahya er ikke længere muslim. Han er homoseksuel.
En realitet, som han i størstedelen af sit liv skulle forholde sig til, eftersom han altid har vidst det.
“Da jeg var yngre i folkeskolen, var der ‘drengeaften’, og hvis der kom porno på TV’et sad vi og grinte af det. Men allerede der havde jeg det akavet, for de andre drenge kiggede på pigen, mens jeg kiggede på drengen.”
I en tidlig alder begyndte Yahya at være eksperimenterende med sin seksualitet, og det faldt ham naturligt at foretage en google-søgning på “nøgne mænd”. Han har derfor intet særligt minde om hvornår han for alvor så hans seksualitet i øjnene. Til gengæld står mindet om hans mor klart fra dengang hun fandt ud af det, og hvordan det muslimske bagland kolliderede med Yahyas virkelighed:
“Jeg bad til gud om at ændre mig og få mig til at blive normal. Normal som de andre.”
Selvom flere deler samme skæbne som Yahya Kasswani, mener mange muslimer, at homoseksualitet og islam er uforeneligt. Ifølge islamforsker, Niels Valdemar Vinding, skyldes dette en konservativ religiøs holdning:
“I bund og grund er det uforeneligt med familielivet og de samlivsformer som gud i Koranen har sanktioneret, og homoseksualitet bliver derved et brud på den sociale grundform”, fortæller Vinding.
Dette bekræfter Mustafa Balikci, talsperson og næstformand for bestyrelsen af stormoskéen, Ulu Camii:
“Jeg fik din kone til at gifte sig med dig, hun er et skjold for dig og du er et skjold for hende”, citerer han fra Koranen.
Med de ord fortæller Balikci, at homoseksualitet og islam ikke er foreneligt. Dog vurderer forsker i dansk shariapraksis, Jesper Petersen, at religionen ikke kan stå alene, når det kommer til spørgsmålet om homoseksualitet og islam, men at ære og omdømme også spiller en betydelig rolle.
Èn person, to verdener
Yahya er 15 år. Han har netop færdiggjort folkeskolens afgangseksamen og bor sammen med sin større familie på otte. Faren er ikke en del af billedet, men det er hans mor til gengæld. Sommeren efter folkeskolen byder, for Yahyas vedkommende, på afsked med vennerne siden børnehaveklassen, festlige sommeraftener og spændingen ved at skulle starte på gymnasiet på den anden side af ferien. Det er en tid, som de fleste unge kan genkende og kigge tilbage på med følelsen af glæde og savn, men bliver for Yahya en tid, der skulle vise sig at være skæbnesvanger og altændrende for den han er i dag. Han vælger at springe ud, og moren bliver den første til at se hans virkelighed i øjnene. Yahya ser, i tiden op til, romcoms og film om at springe ud, men reaktionen bliver noget anderledes end i filmene:
“Hun var meget sur og skuffet. Det der fyldte meget i familien, var omkring omdømme og ære. Så hun blev ret irriteret.”
Der går tre år efter moren blev bekendt med Yahyas seksualitet, til han flytter ud af familiens hjem. En tid, som han sammenligner med “dobbeltgængermotivet”, hvor han på den ene side skal holde fast i sin identitet som araber, men på den anden side ser hans danske side og seksualitet i øjnene:
“Jeg har fået at vide, at jeg er for dansk. Jeg har fået at vide, at jeg er ‘whitewashed’ og at jeg er blevet hjernevasket. Jeg fik et had til mig selv over det.”
Et had der resulterede i en treårig periode, hvor han oftest var sammen med vennerne på druk, som en form for flugt fra den ene virkelighed. Vennerne kendte ikke meget til Yahyas familiesituation, og han var heller ikke særlig glad for at dele den side af sig selv. Hvis det alligevel blev bragt på banen, blev det dækket til med grin, for at lægge låg på smerten og tilfredsstille dobbeltgængeren i ham. Men han kunne ikke undgå at åbne sig op for sin mor. Det handlede nemlig ikke om frygten for hendes reaktion, for den var han allerede klar over. Det handlede nærmere om at give hende tid til at tilpasse sig og justere sine værdier, så fremtiden kunne se lysere ud for både Yahya og moren:
“Hvis jeg siger det om en uge, et år eller 10 år, vil det nok være den samme reaktion jeg kommer til at få. Men jo hurtigere jeg siger det, jo hurtigere vil hun komme til at justere på det. Det var derfor jeg sprang ud.”
For Yahya har springet til at være åben overfor hans familie ikke været uden konsekvenser. Han vidste at hans seksualitet ville lægge et negativt omdømme og der gik ikke længe før resten af familien blev bekendt med hans 15-årige lange hemmelighed, som kom til at betyde revner i baglandets ære.
Dog mener Jesper Petersen, som forsker i dansk shariapraksis, at ære er en værdi som på et tidspunkt vil ophøre:
“Lande som i mange år har haft stor velstand, vil selvudfoldelse og identitet være en central værdi. Men i de lande, hvor man kæmper for overlevelse, vil ære blive en vigtig værdi. Men i takt med at velstanden bliver højere og højere, vil æresdynamikkerne ophøre”, fortæller Jesper.
Han vurderer således, at æresdynamikkerne vil få sin ende, indenfor vestlig kontekst, i takt med at nydanske muslimer vil opleve større velstand, og andre værdier vil blive centrale. Han sammenligner dette med kristendommen og forklarer, at homoseksualitet også kan fortolkes som værende forbudt i konservativ forstand, men at der i takt med større velstand i kristne lande ses en større progressivitet, når det kommer til spørgsmålet om samlivsformer.
Religionen bliver derved et fortolkningsrum, som har afgørende betydning for de praktiserendes holdning til LGBT+, herunder homoseksualitet.
Afskåret fra familien
Ære har stadig stor betydning for Yahyas familie, og den store familie, der engang talte otte, lyder på blot tre den dag i dag, for Yahyas vedkommende. Et scenarie, de færreste ønsker, men som har givet Yahya ro til at koble hovedet af og finde sig selv på ny:
“Jeg kan huske første gang jeg holdt i hånd med en i byen, og der kom to over mod os. Jeg blev helt angst over det, men så sagde de at vi så søde ud, og det var bare en vildt fed reaktion!”
Samtidig er han begyndt at interessere sig for sin kultur igen og tøver ikke med at kaste sig ud i arabisk musik, madlavning og sprog. En interesse han har fået af at kunne gøre det i sit eget tempo:
“Førhen var jeg hverken del af den arabiske eller danske kultur. I dag hører jeg til begge.”
Således har familieformindskelsen alligevel haft positive effekter for Yahya, og dobbeltgængeren i ham er nu fortid, idet han, på sin egen måde, forener begge kulturer i sin hverdag.
Yahya Kasswani bliver dermed et eksempel på den progressive tendens, der lige nu sker indenfor islam og Vesten, med særlig vækst i Europa. Islamforskeren, Niels Valdemar Vinding, forklarer hvordan pionerer forsøger at skubbe til de konservative grundsynspunkter:
“I forhold til islam og Europa bliver der i det 20. og 21. århundrede sat store spørgsmålstegn ved den konservative samlivsform, som ikke er foreneligt med homoseksualitet. Derfor er der i en religiøs ramme også rum for at fortolke homoseksualitet som acceptabelt.”
Samtidig lægger han vægt på, at homoseksualitet stadig anses som værende en dødsstraf i store dele af Mellemøsten, og at den konservative praktisering og progressive udvikling eksisterer side om side i en global verden. Dertil vurderer Jesper Petersen, som forsker i dansk shariapraksis, at æresdynamikker spiller en vigtig rolle i denne kontekst og at det under alle omstændigheder vil være lettere at være muslim og have en åben tilgang til homoseksualitet i vestlige lande, end i Mellemøsten:
“Der er ingen tvivl om, at tingene rykker sig”, fortæller Jesper.
Lysere tider
I haven med det høje græs og lyden af naboen, der klipper hæk, sidder Yahya på solsengen og nyder de sidste stråler af aftensolen. Selvom han ikke er på talefod med størstedelen af familien, snakker han af og til med moren og to af sine søskende:
“Førhen, hvis jeg prøvede at italesætte min seksualitet overfor min mor, gad hun ikke at snakke om det og lagde på. Men nu begynder hun småt at lytte.”
Yahya Kasswani fortryder ikke at have sprunget ud i en alder af 15 år. Det går nemlig fremad nu og forholdet til familien er blevet bedre, selvom det medførte et dobbeltliv, negative kommentarer fra familien og et had til sig selv:
“Jeg kan se tilbage på det som min egen kamp”, afslutter Yahya.