I dag er det blevet normen, at planlægge en større rejse til udlandet før gymnasiet er afsluttet, og studenterhuen er kommet på hovedet. Men hvorfor vælger så mange unge at lægge hverdagens tryghed på afstand og bruge op til flere måneder i udlandet?
Af Sharith Nagendran
Maria lander i Tokyo efter en halv runde om jorden og otte timer foran vækkeuret i Birkerød. På trods af et forstyrret indre ur og udmattelsen, har hun længe ventet på synet af landet. ”Hvad kan Japan udover manga og anime?” Det spørgsmål har længe pirret hendes nysgerrighed, og kort efter ankomsten i lufthavnen, sætter hun kursen mod metroen, der skal føre hende mod den nye base, der skal danne rammen om de næste måneder i landet. Under denne tur åbner sig et panorama af neonlys fra skyskrabere og billboards, og Maria tænker for sig selv:
”Det er dét her jeg har set på billederne”
46% af alle unge vælger at opleve verden i deres sabbatår ifølge Danmarks evalueringsinstitut. En af disse er 20 årige Maria Hindsberger, der til daglig studerer journalistik på Danmarks medie- og journalishøjskole.
Maria har rejst meget med familien som barn, og særligt europæiske lande har været en del af familiens sommerferieplaner, med enkelte større rejser over atlanten. Hvordan Japan havde vækket hendes interesse er en lidt længere historie, som kan spores tilbage til Marias tid i folkeskolen:
“Det er lidt pinligt, men jeg tror manges interesse for Japan starter der. Min storebror elskede Naruto og Yogi, som blev sendt på børnekanalerne da vi var mindre. I tredje klasse kan jeg huske, at vi skulle lære at tegne manga, og jeg var fascineret, men tænkte samtidig ‘det er sgu da et lidt mærkeligt land, der har alt det her anime og manga’”
Alligevel undrede hun sig over, hvad Japan ellers havde at byde på, udover de animerede børnefilm og karakteristiske tegninger. Derfor meldte hun sig på en grupperejse, og satte kursen mod øst, sammen med 25 andre unge.
“Da vi landede i lufthavnen, og skulle køre med metroen var det helt mørkt. Men da vi kørte igennem Tokyo ser man de flotte bygninger og alle neonlysene. Der startede det virkelig”
Det første, som skal krydes af på ‘Japan bucket-list’ er, ifølge Maria, en tur i Seven Eleven. Her gælder det om, at smage på flere japanske lækkerier, som ikke kan købes i den danske version af kæden. Derudover skal alle hjørner af byen opleves, også de sociale forskelle blandt befolkningen:
“I Japan har de mange flere traditioner og normer, som fuldstændig gennemsyrer deres værdier. De har virkelig mange høflighedsnormer, og det var vildt at opleve”
Efter den første måned på grupperejsen bliver Maria nysgerrig på det japanske liv udenfor Tokyo, og vælger derfor at blive i to måneder yderligere –men som solorejsende.
“I Tokyo var der virkelig tempo, men på landet sker det hele lidt mere afslappet”
Maria fortæller hvordan normer og traditioner vægtes højere på landet, og fremhæver en helt særlig oplevelse, der indebar en overnatning på et tempel:
“Vi blev vækket klokken fem om morgenen af en gong gong. Jeg deltog i en buddhistisk ceremoni, hvor man skulle skrive sit navn og indånde noget røgelse. Ret vildt”
Rejsen til Japan ender med at vare 3 måneder, hvor Maria oplever enorme kontraster sammenlignet med Danmark, men også forholdet mellem tech-byen Tokyo og landet omkring hovedstaden rummer store kulturelle forskelle, ifølge den journaliststuderende. Men det vigtigste fra Japan, som Maria tager med sig hjem, er måske ikke så fjernt for en dansker, at forholde sig til:
“De gamle mennesker i Japan er fucking seje! Hvis man er pensioneret stopper man alligevel ikke med at arbejde. Så kunne de for eksempel stå på et gadehjørne og hjælpe folk med at blive dirigeret ud. Det synes jeg er meget fint”
Efter turen i Japan, er Maria flyttet til Aarhus og startet på nyt studie. Først nu kan hun retroperspektivt se tilbage på de tre måneder, og reflektere hvordan sabbatårsrejsen har været med til at ændre hende:
“At rejse rundt alene, har givet mig en selvstændighed, som jeg ikke havde før. Jeg er mere selvsikker i forhold til før jeg tog afsted, og vil ikke være det foruden.”
Selvstændighed og selvsikkerhed ligger i de fleste unges interesse at opnå, og for Maria Hindsberger blev det gennem en rejse, hun længe vil huske som overgangen mellem ungdommen og voksenlivet.